metroXpress.dk

Vi hader skældud på jobbet

Vi hader, når chefen skælder ud! Faktisk er skældud det værste, vi kan blive udsat for jobbet, skriver B.T. onsdag.

Foto: Colourbox

Det viser en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Capacent har udført for HK/Privat. Capacent har spurgt et repræsentativt udvalg af organisationens medlemmer,om deres grænser bliver overtrådt, når de går på arbejde. Det svarer hele 35 pct. ja til, og den hyppigste årsag er skældud fra chefen. Især mænd hader at blive overfuset af chefen.

Det tal overrasker faglig chef i HK/Privat Carlo Søndergaard: »I dag forventer vi, at chefer kommunikerer med deres medarbejdere,« siger han.

Både han og de erhvervspsykologer, B.T. har talt med, understreger, at der aldrig kommer noget godt ud af, at chefen taler med store bogstaver.

»Det er meget krænkende og ubehageligt at få en skideballe af chefen. I vores del af verden forventer vi at få en ordenlig tilbagemelding fra vores leder. Hvis han så skælder ud og giver en en overhaling, føler du, at du bliver behandlet som et mindreværdigt menneske eller som et barn,« siger Kit Sanne Nielsen fra Erhvervspsykologerne i Hellerup til B.T.

Hele 46 pct. af mændene i undersøgelsen svarer, at de føler skældud fra chefen grænseoverskridende.

»Hvis du får en ordenlig skideballe i en maskulin verden, bliver du taget med bukserne nede. Du mister dit ståsted og din status på arbejdspladsen,« siger erhvervspsykolog Hanne Museth til B.T.

Ifølge HK´erne i undersøgelsen er det mere krænkende at blive skældt for meget ud end at blive mobbet.

Kilde: BT


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media