En ny, broget leasingbranche skyder op som følge af nye afgiftsregler.
Selskaberne driver forretning ud fra en model, der af Skat betegnes som decideret afgiftssvindel.
BMW er blevet en særdeles populær bil at privatlease.
I yderste konsekvens kan både leasingselskaberne og leasingtagerne straffes med fængsel i op til otte år og gigantiske bøder.
Derfor indleder Skat nu en jagt på de brogede kar i branchen, og vil slå hårdt ned de steder, hvor der ikke bliver spillet efter reglerne.
Dagbladet Børsen kan imidlertid allerede nu via en granskning af branchen afsløre, at flere udbydere befinder sig i en gråzone.
Det er den nye månedsvise registreringsafgift – bedre kendt som fleksleasing – der giver anledning til Skats offensiv.
»Hvis det her sker med forsæt, så kan man komme ind i straffelovens paragraf 289. Er det unddragne beløb samtidig over 500.000 kr., så går straffen helt op til otte års fængsel,« siger John Jensen, der er afdelingsleder i Skats afdeling for økonomisk kriminalitet.
Dertil skal så lægges, at bøden kan nå astronomiske højder, da størrelsen kan være op til to gange den unddragne afgift.
Både leasingtagere og leasingudbydere risikerer straf, ifølge Skat.
En lovændring åbnede for, at leasingselskaber fra begyndelsen af 2009 kunne afregne registreringsafgift på biler månedsvis frem for at betale hele afgiftsbeløbet på 180 pct., så snart bilen indregistreres på danske plader.
Det er en fordel for selskaberne, da likviditetsbindingen er væsentlig lavere, og bilerne efter endt leasingperiode er uden afgift, og derfor kan sælges i udlandet. Årsagen til lovændringen var, at danske leasingselskaber i følge EU-lovgivningen skal stilles lige i forhold til udenlandske leasingselskaber, der opererer på dansk grund.
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
