Rigtigt mange boligejere med flekslån kan se frem til et alvorligt skattesmæk næste år, hvis de ikke ændrer deres forskudsopgørelse for 2010.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
For med de kraftigt faldende renter er renteudgifter og dermed rentefradrag styrtdykket – og sender man ikke de opdaterede oplysninger til Skat, bruger myndigheden renteudgifterne fra 2008 i forskudsopgørelsen, lyder advarslen fra både Skat og Danske Bank.
»Der er sket et drastisk fald i renten på et almindeligt F1-lån, og det giver ekstremt store ændringer i skatteforholdene. Får man ikke ændret det nu, venter der et meget ubehageligt skattesmæk,« siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
Renten på et etårigt rentetilpasningslån er faldet fra omkring 5 pct. til nu blot 1,8 pct. Hvis man ikke justerer sin forskudsopgørelse efter det, vil det give et skattesmæk på knap 20.000 kr. for et F1-lån på 2 mio. kr., viser beregninger fra Danske Bank.
I alt har knap 600.000 danskere fået ny rente fra nytår, og de skal derfor tilpasse deres forskudsopgørelse. Men det har langt fra alle gjort, siger fagdirektør Richard Harlov fra Skat, som dog ikke har det præcise tal.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…

