Nøglen til motivation indenfor coaching er at nå til det punkt, hvor klienten én gang for alle er parat til at bryde det forhindrende mønster, der hidtil har forhindret ham/hende i at nå sit mål.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Møsterbrydning
De fleste klienter opsøger en coach med et ønske om at bryde et gammelt, destruktivt mønster og skabe et nyt og mere konstruktivt. Det kan være alt lige fra at blive bedre til at få tingene gjort til at få overblik over sin økonomi. Det viser sig som regel, at ét eller flere mønstre i klientens hverdag står i vejen for hans/hendes evne til at realisere sit mål. Havde han/hun været i stand til at bryde sine mønstre selv, havde vedkommende ikke haft brug for en coach. Motivationen skal kunne give personen den drivkraft, der er tilstrækkelig til at bryde disse mønstre.
Motiv til at handle
Som coach kan man motivere sine klienter til at handle på forskellige måder. En af de mest effektive måder er at få dem til at føle smerte, hvis de ikke handler – og glæde, når de gør. Det handler ganske enkelt om at få klienterne til at være ærlige over for sig selv med hensyn til, hvad der vil ske, hvis de ikke ændrer sig (konsekvens), og hvad der vil ske, når de gør (belønning). Når man ønsker at skabe permanent forandring, er motivation et meget vigtigt element. Folk vil altid arbejde hen imod et mål, hvis de ellers har nok grunde til det – eller en tilstrækkelig god grund.
Nogle mennesker er ”væk fra”-motiverede, det vil sige motiverede af smerten/pisken. Nogle er ”hen imod”-motiverede, det vil sige motiverede af glæden/guleroden. Og nogle er ”både-og”-motiverede. De fleste mennesker er ”både-og”-typer.. Hvis man som coach er i stand til at gennemskue, hvor ens klienter befinder sig på skalaen, vil man også vide, hvordan vedkommende skal motiveres.
”Væk fra”-motiverede mennesker
Denne type mennesker tænker ofte: ”Hvad nu, hvis jeg ikke gør det? Hvad vil det så få af negative konsekvenser?” De vil typisk fokusere på de negative konsekvenser af manglende handling. Det, der motiverer en sådan klient til at handle, er, at han/hun får øje på alt det negative, der kan ske ved ikke at handle.
”Hen imod”-motiverede mennesker
Denne type tænker ofte: ”Hvad, hvis jeg gør det? Hvilke positive ting vil jeg få ud af det?” Det siger sig selv, at det, der motiverer en sådan klient til at handle, er at få blik for alt det positive, der kan blive konsekvensen af hans/hendes handlinger.
”Både-og”-motiverede mennesker
”Både-og”-motiverede klienter er en blanding af de to foregående typer og ser både på konsekvenserne af ikke at handle og konsekvenserne af at handle, hvor de motiveres af både det negative ved ikke at handle og det positive ved at handle.
Motivation er nøgleordet
Motivation er nøgleordet i coaching, da det grundlæggende er derfor, mennesker opsøger en coach: For at blive motiverede til at nå deres mål. Den vigtigste opgave for en coach er således at motivere sine klienter til at tage beslutningen om at handle.
Kilde: ”Hvad er coaching”, Sofia Manning, Ventus Publishing ApS
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
