metroXpress.dk

Spørg om job og karriere

Min gode ven har fortalt, at en sjov og kreativ ansøgning gi-ver mig større chancer end en meget traditionel ansøgning. Hvad siger du?
Victor, 23 år, ny jurist
:

Kære Victor!

Annette Duch Gronemann, talentagent.dk

Det er altid opmuntrende at få en anderledes ansøg-ning. Det skaber opmærksomhed. Hvis den opmærksomhed er relevant i for­hold til jobbet, kan det væ­re godt. Humor er en van­skelig kunstart, så chancen for, at det lykkes, er dog begræn­set.
Hvis kreativiteten går på at give læseren en ny relevant vinkel på at se hvordan dine kompeten­cer, energi og vilje kan anvendes i jobbet, kan det være godt. Når du bruger kreativiteten, fortæller det noget om din tilgang, og det kan være en øjenåbner for den, der skal vurdere din ansøgning.
Glem alt om sjove tegninger og alt for kunstfærdige typografier. Relevans er nøgleordet i enhver ansøgning.

Jeg vil gerne læse HD. Min chef tror, at det vil tage for meget af min tid. Han har i den forbindelse spurgt, om det er, fordi jeg gerne vil søge væk fra virksomheden. Hvad gør jeg?
Nana, 25 år, salgskonsulent

Hej Nana!
Du begynder på din HD og sørger for at passe dit job. Det er din karriere og dit liv. Jeg regner med, at du er dygtig til dit job. Du skal som 25-årig ikke lade dig styre af en kortsigtet bag­stræberisk chef, der ikke vil have, at du udvikler dig på områder, der sikkert både kan være til gavn for virksomheden og din egen udvikling og karriere.
Bare læs løs og bliv dyg­tigere og få lidt teori på salg og markedsføring. Det vil gøre dig attraktiv og øge din markedsværdi, uanset hvilken virksomhed du skal udvikle dig i.
Det lyder for mig, som om den virksomhed, du er i, ikke vil være din fremtidige arbejdsplads med deres syn på medarbejder­udvikling.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media