Far og søn har holdt fast på finanserne i krisen. Hummeltrøjer, ostepulver og skibe har krisesikret den kendte erhvervsfamilie Stadil, der ikke lader sig friste af danske virksomheders brandudsalg.

Hvis familien i 2010 beslutter sig for at sælge det fælles investeringsselskab Thornico, så vil de stå tilbage med en milliardgevinst. Sådan lyder det fra Thor Stadil, der forventer et rekordår for selskabet i år, skriver dagbladet Børsen.
»I 2010 går det fremragende, og allerede nu er vi over milliarden på egenkapitalen. Mine forventninger er ekstremt positive,« siger Thor Stadil, advokat og adm, direktør i Thornico. Han fortsætter:
»Vi har ikke nogen selskaber, der trækker os ned, og mange af vores selskaber har allerede nu resultatmæssigt nået deres årsbudgetter for 2010,« siger 65-årige Thor Stadil. Han startede virksomheden for 18 år siden, og egenkapitalen er langsomt kravlet den rigtige vej.
Familien har i en årrække snuset til milliarden, men efter et 2009 med 928 mio. kr. i bagagen, er den magiske grænse allerede krydset efter nogle lukrative måneder i 2010.
Familien Stadils Thornico har i dag kun en enkelt aktionær. Det er sønnen Christian Stadil, 39 år og kendt som buddhistisk Hummel-direktør.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
