De 400-500 virksomheder, der bruger indsatte i de danske fængsler, kan med fordel stå frem, vurderer professor. Over for forbrugerne kan de bryste sig af samfundssind. Men virksomhederne ønsker fortsat at være hemmelige
400-500 virksomheder bruger indsatte i fængsler som arbejdskraft, men de vil have det holdt hemmeligt. Det kan ellers kun gavne, at de viser, at de er socialt ansvarlige, mener professor. Foto: Colourbox
De danske virksomheder, der bruger indsatte i fængsler og arresthuse til at fremstille deres produkter, kan prale af deres indsats, mener professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School, Susanne Beckmann. Hun fastslår, at det er en klar fordel at fortælle om sit samfundssind.
»Der vil formentlig være en positiv effekt for virksomhederne i, at de kan markedsføre sig som socialt ansvarlige,« siger professoren, der er noget mystificeret over, at virksomhederne ikke vil sige, hvem de er.
I går rullede sagen om arbejdsforhold i fængslerne. De indsatte får 10 kroner i timen for at levere ydelser til en række virksomheder, og SF stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt løn- og arbejdsforhold er i orden.
Det er de, fastslår Dansk Industri, der understreger, at virksomhederne ikke har nogen økonomisk fordel i at bruge indsatte som arbejdskraft. De betaler nemlig fuld løn for fangerne – penge, der går direkte i de offentlige kasser.
»Disse virksomheder betaler en almindelig markedsløn. Det står i vejledningen til fængsler og virksomheder, at prisen for arbejdet skal fastsættes, så det ikke er konkurrenceforvriden-de,« siger arbejdsmarkedspolitisk chef, Steen Nielsen.
»Vi har ikke en fortegnelse over, hvilke virksomheder, der har ansatte i fængslerne. Mit gæt er, at nogle af virksomhederne måske godt vil fortælle om det. Men vi mener, det bør være frivilligt.«
- Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri.
Men hvis virksomhederne ikke har en økonomisk fordel, hvorfor samarbejder de så med fængslerne?
»Motivet for virksomheder er, at man gerne vil udvise samfundssind. De vil gerne give dem, der sidder i fængsel, mulighed for at holde sig i gang og kunne henvise til, at de har udført et almindeligt stykke arbejde, når de engang er færdige med at afsone,« siger Steen Nielsen.
Men det er da et hæderligt motiv. Hvorfor vil de ikke fortælle om det?
»De vil helst være anonyme. Nogle er bange for, at det kan give dårlig omtale af deres produkter, og at nogle forbrugere vil reagere negativt på, at deres produkter er lavet af kriminelle,« siger Steen Nielsen.
Men den frygt er ubegrundet og har intet hold i virkeligheden, siger Susanne Beckmann.
»Det er en mærkelig hypotese fra virksomhedernes side. Jeg kender ingen undersøgelser, hvor man har spurgt forbrugere, hvad de synes om produkter lavet af indsatte. Men man behøver altså ikke frygte, at forbrugerne vil gå uden om sådanne produkter. Kan du forestille dig at stå og se på en pakke kiks, og så sige: ‘Nej, dem vil jeg ikke købe, for de er lavet i et fængsel’? Nej, tværtimod vil jeg mene, der kan være en positiv effekt,« siger professoren.
Ombudsmanden har slået fast, at Avisen.dk, der skrev om sagen i går, skal have navnene på virksomhederne.
SF har nu bedt justitsminister Lars Barfoed (K) svare på, hvorfor Direktoratet fra Kriminalforsorgen ikke efterkommer ombudsmandens afgørelse.
FAKTA: Sagen kort
Sagen om de hemmelige virksomheder.
- Avisen.dk har bedt om en liste over virksomheder, der bruger arbejdskraft i danske fængsler og arresthuse.
- Det har Direktoratet for Kriminalforsorgen i et år nægtet, fordi virksomhederne så ikke vil indgå aftaler med fængslerne i fremtiden.
- Til avisen.dk siger Peter Larsen, afdelingsleder i Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed:
- »Vi vil ikke udlevere en sådan liste, for det vil afbryde samarbejdet og ødelægge muligheden for, at de indsatte får en virkelighedsnær arbejdstræning.«
- Folketingets Ombudsmand har fastslået, at Avisen.dk skal have navnene. SF har bedt justitsminister Lars Barfoed (K) svare på, hvorfor afgørelsen endnu ikke er blevet efterkommet.
FAKTA: Staten tjener på fangearbejdere
- Mellem 400 og 500 virksomheder bruger indsatte som arbejdskraft.
- De indsatte får 10 kroner i timen, mens resten af ‘den almindelige markedsløn’ går til Kriminalforsorgen.
- Hver dag er omkring 1.300 indsatte i gang på Kriminalforsorgens egne værksteder.
- De indsatte fremstiller blandt andet møbler og udfører montageopgaver.
- Kriminalforsorgens værksteder samarbejder ofte med det lokale erhvervsliv og andre om produktionerne.
- Værkstederne gør de indsatte i stand til bedre at få og passe et arbejde efter afsoningen. Kilde: Kriminalforsogen
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
