Stress koster job

Chefer tager ikke stress alvorligt. Hver fjerde, der er sygemeldt med stress, mister jobbet.

Hvis du ikke bliver fyret, så ender du nok i samme møgjob, som fik dig ned med nakken. Mere end hver fjerde, der har været sygemeldt med stress inden for de sidste to år, har nemlig mistet jobbet.

stress

Chefen er sjældent god til at hjælpe en stresset ansat.

Og resten af de stressramte medarbejdere må ofte vende tilbage til samme arbejdspres som før sygemeldingen, og for to ud af tre betyder det at der ingen bedring er, når de først er tilbage på pinden. Det viser en undersøgelse lavet for Ugebrevet A4.

»Det er skræmmende og forfærdende. Undersøgelsen dokumenterer, at der er sjusk, fejl og mangler på arbejdsmarkedet,« siger arbejdsmiljøchef i HK Svend-Erik Hermansen til A4. Han kalder det dårlig ledelse, når chefen prøver at slippe af med medarbejdere på den måde, og kritiserer desuden  arbejdsgiverne for ikke at tage stress seriøst nok.

Og at det er tilfældet, bekræftes af Bo Netterstrøm fra arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus:

»Vi oplever tit, at den nærmeste leder mangler sans for, at deres medarbejdere kan være så stressede, at de bliver sygemeldt. Lederne ved ikke helt, hvad det drejer sig om. De tænker: ‘Det er noget pjat’. Eller: ‘Det er nok noget derhjemme’. Den hører vi altid,« siger han til A4.

Men ifølge A4’s undersøgelse er det kun otte procent af de sygemeldte, der siger, deres stress skyldes private årsager. 91 procent giver deres arbejde skylden.

Ingen hjælp

• Hver fjerde, der har haft stress inden for de to sidste år, har mistet jobbet. Af dem, der lige nu er sygemeldt, er det hele 44 procent.
• 6 ud af 10 får ingen hjælp fra arbejdspladsen, når de vender tilbage, men føler sig i stedet presset tilbage til arbejdet, før de er klar.
• Kun 4 ud af 10 taler med chefen om deres stress.

af Katinka Agger

På forsiden lige nu

Specialenhed i PBS jagter kortsvindlere

Privatdetektiv krydret med et særligt talent for tal. Sådan kan Jesper H. Larsens job i PBS’ afdeling for kortmisbrug beskrives...

Stort potentiale i bankaktier

Positive resultater fra de europæiske stresstest og kapitalkrav der blev mindre skrappe end forventet har sendt bankaktier i europa og USA på [...


Få fuld adgang til de nyeste tip, der kan give dig en bedre privatøkonomi ved at abonnere på vores nyhedsbrev - ganske gratis! Hvis du fortryder er det let at afmelde sig igen. Skriv din email-adresse:


Relaterede artikler:

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar herunder, eller trackback fra din egen hjemmeside. Du kan også abonnere på kommentarer herfra via RSS.

Din email bliveraldrig delt med uvedkommende. Du skal udfylde de markerede felter *

>