De lave boligpriser i København får danskere til at flytte hjem fra Sverige
Det er ikke kun længslen efter hjemlandet, familie og venner, der får rekordmange danskere til igen at rykke teltpælene op og flytte hjem fra Skåne. Det handler om økonomi. Det skriver ritzau.
Fordelene ved at flytte over Sundet er nemlig væsentligt mindre for danskere, lyder det fra professor Christian Wichmann Mathiessen, der er ekspert i Øresundsregionen.
»Prisforskellen på at bo i Danmark og Sverige er blevet udlignet. Det fald, vi nu oplever i boligpriserne i København og Storkøbenhavn, har ikke været nær så kraftigt i Sydsverige,« siger Christian Wichmann Mathiessen, der er professor på Geografisk Institut ved Københavns Universitet.
»Folk, der før ikke kunne købe sig ind på boligmarkedet i København, har nu valget,« siger han.
Samtidig er muligheden for at udnytte den lave svenske krone blevet mindre for dem, der arbejder i Danmark og bor i Sverige. Den svenske krone er nemlig steget. Men selv om de danske udflyttere i øjeblikket vender hjem, er der dog ingen tegn på, at folkevandringer vil bremse – tværtimod.
»Tendensen til, at folk flytter til Sverige for de billige priser, og svenskere, der flytter til Danmark, vil fortsætte. Priserne svinger hele tiden,« siger han.
FAKTA: 3.000 rejste hjem til Danmark igen
- Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik flyttede 3.000 mennesker sidste år fra Skåne til København.
- I forhold til 2008 er dette en stigning på 16 procent.
/Ritzau/
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…

