metroXpress.dk

Svindlede danskere for 200.000 på nettet

En 20-årig mand erkendte i går at have misbrugt kreditkortoplysninger fra 13 forskellige kort. Der er begået svindel og forsøg på svindel for mere end 200.000 kroner ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Foto: Colourbox

Der var massivt politiopbud, da en 20-årig mand fra Hørsholm i går var for retten i Helsingør. Den 20-årige erkendte, at han i august og september sidste år brugte stjålne kreditkortoplysninger til at handle på internettet for mere end 63.000 kroner.

Han erkendte samtidig forsøg på at svindle for yderligere 149.000 kroner.

De mange betjente var på plads i og ved retsbygningen, fordi den 20-årige tidligere har haft held til at stikke af. Iført håndjern lykkedes det ham i september sidste år efter retten havde varetægtsfængslet ham, at løbe fra betjentene ind i en ventende bil.

Siden sendte han håndjernene retur til politiet som julehilsen. Manden blev anholdt igen den 17. marts i år, og da han blev fremstillet ved endnu et grundlovsforhør, var der så meget uro uden for retten, at hundene blev sat løs for at få orden på de fremmødte venner af den unge mand.

Retssagen mod den 20-årige fortsætter på i dag.

Blandt anklagepunkterne er også et væbnet røveri mod postkontoret i Humlebækcentret i september sidste år, hvilket han nægter sig skyldig i.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media