metroXpress.dk

Taber formue på fup-aktier

En række danskere har mistet tusindvis af kroner på at investere i aktier gennem en japansk investeringsbank, der tilsyneladende ikke eksisterer.

Det var det japanske investeringshus Dai-ichi Securities navn, der blev brugt i svindelen. Skærmbillede af Dai-ichi Securities.

De danske investorer begik den fejl at lade sig overtale til at investere gennem banken efter at have modtaget et opkald fra dens yderst veltalende sælgere. Det skriver dagbladet Børsen.

En af de uheldige investorer er møbeldesigneren Tage Winther.

Han nåede at miste ca. 180.000 kr., før han sagde stop. Han fik et opkald i januar fra en meget insisterende herre med London-accent.

Manden ville gerne sælge ham nogle aktier og repræsenterede angiveligt det japanske finanshus, Dai-ichi Securities.

Tage Winther lod sig overtale til at modtage en mail med nærmere oplysninger om investeringen.

I den var der link til en meget professionelt udseende hjemmeside samt link til diverse artikler om investeringen på store internationale nyhedshjemmesider.

»Det var aldeles troværdigt på alle måder med artikler, der bliver offentliggjort i engelske blade, og opdateringer hver dag på deres hjemmeside om markedssituationen rundt om i verden,« fortæller Tage Winther.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media