Den tidligere højskolelærer Jørgen Olesen tjener i dag sine penge som taxachauffør.
»Jeg skulle have været taxachauffør,« dagdrømte Dan Turèll. 64-årige Jørgen Olesen gjorde noget ved det, og i de seneste fem år har den tidligere højskolelærer været på vejen fra klokken syv om morgenen til sidst på eftermiddagen.
Hvad er det bedste ved at være taxachauffør?
»Det er den frihed, man har som chauffør. Når man får lidt rutine, kan man nemt spotte, hvornår der er noget at lave, og hvornår man lige kan smutte ind og handle. Når jeg holder i kø ude i lufthavnen, kender jeg de fleste chauffører,
som jeg lige kan sludre med.«
Arkivfoto
Kan man mærke finanskrisen i din branche?
»Ja, som dagschauffør mærker jeg selvfølgelig, at forretningsfolkene ikke skal køres så meget rundt længere. Jeg kan huske en søndag aften, hvor jeg sad og så TV-Avisen, og regeringen for første gang brugte ordet krise. Dagen efter kørte jeg rundt en halv dag, før jeg fik en dansk kunde i vognen. Gudskelov havde udlændingene på det tidspunkt ikke opdaget, at der var krise.«
Hvordan lærte du at finde rundt i byen?
»Før jeg begyndte at køre, troede jeg, at jeg kendte byen. Efter et par ture kom jeg ned på jorden igen. Der er ikke andet at gøre end at lære det hele fra bunden via Kraks-kortet. I starten er man afhængig af kortet, men efter et par måneder bruger man det næsten ikke. Siden hen er der kommet GPS, men hvis du bruger den inde i byen, så har du hurtigt en sur kunde siddende ved siden af dig. Den bytter rundt på husnumrene og kører ikke den hurtigste vej.«
Hvilken bil kører du?
»Mercedes C-klasse stationcar. Den er mit kontor, så det er vigtigt, at den ikke giver mig ondt i ryggen, når jeg kører. Stationcaren er en nødvendighed, når man kører med turister i dagtimerne. Har man én gang kørt japanske krydstogtsgæster uden bagagerumsplads, så glemmer man det ikke.«
Fra Rolighedsvej til Rabalderstræde uden GPS
For at blive taxachauffør skal man både kunne køre ordentligt (erhvervskørekort), finde rundt (førerkort) og ikke – som det første i hvert fald – forbinde taxameterordningen med driften af danske uddannelsesinstitutioner (kvalifikationskursus).
Erhvervskørekortet ligner det almindelige kørekort, som du selvfølgelig har i forvejen. Ved teoriprøven må du dog kun have tre fejl i de 25 billedsituationer, som du bliver bedt om at forholde dig til. Ved den praktiske prøve kører du den motorsagkyndige rundt i en times tid, mens du imponerer med de ‘skærpede manøvre- og orienteringsfærdigheder’, som taxachauffører skal besidde. – Og i øvrigt finder den korteste rute til to adresser i byen.
Førerkort får du af den kommune, hvor du vil arbejde som chauffør.
Det kræver, at du ikke er straffet for grove lovovertrædelser, og at du kan bestå en 15 minutters prøve, hvor du med Kraks-kortets indholdsfortegnelse i hånden skal vise, at du kender din by fra Rolighedsvej til Rabalderstræde.
Kvalifikationskursus er også lovpligtigt og fører dig over 12 dage gennem alt, som du skal vide om overenskomster, taxameterkontrol og konfliktafværgelse.
Der er ikke noget krav om, hvor mange køretimer du skal bruge, så hvis du er vant til at køre bil, kan fire-seks timer være nok. Inklusive kvalifikationskurset kan den samlede pakke kunne køres hjem for cirka 10.000 kroner over cirka tre måneder. Men så garanterer Københavns Taxiførerskole også et job bagefter.
Taxa-facts
Der kører cirka 5.500 taxaer rundt på de danske veje. København skønnes at være den by, der har flest taxaer med omkring én vogn per 600 indbyggere.
Den gennemsnitlige begyndelsesløn som privat taxachauffør lå i 2007 på 22.995 kroner om måneden.
Taxachauffører aflønnes med en procentandel af det beløb, som de kører ind i løbet af en arbejdsdag. For tiden er denne andel cirka 50 procent. Indtjeningen varierer derfor meget alt efter årstid og område i landet.
Mange arbejder deltid, særligt i tider, hvor der er krise inden for andre erhverv.
Kilde: Københavns Taxiførerskole, Dansk Taxiråd og Danmarks Statistik
Taxa-hjernen – den indre GPS
Når det gælder hurtige beslutninger, myldretid og vejarbejde, er GPS-teknikken intet match for den menneskelige forstand.
Carlo Sørensen fra Københavns Taxiførerskole vurderer, at kun 10 procent af byens taxachauffører bruger GPS i deres daglige færd gennem gaderne.
I 2000 foretog forskere fra University College London i Storbritannien undersøgelser af hjernerne hos Londons taxachauffører.
Undersøgelserne viste, at det område i hjernen, som bruges til at navigere, hippocampus, var større end hos andre mennesker. Og jo længere tid i jobbet, jo mere vokser hippocampus.
Derfor er meldingen fra Københavns Taxaførerskole også, at man sagtens kan træne sig til godt bykendskab, selv om man ikke har en naturlig fornemmelse for, hvad der er højre og venstre.
Af Alex Belmark
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
