metroXpress.dk

Test af fladjern: Når håret skal glattes

 Pricerunners testpanel tester fire fladjern til forskellige behov og tegnebøger

Testvinder – GHD IV Styler

»GHD er i en klasse for sig,«  siger Sandra Hanna. Fladjernet er luksuriøst og giver perfekt og lige hår i første forsøg. Det er en del dyrere end de andre produkter i testen, men det er hver en krone værd for mig, der bruger det hver dag.

»OBH’s fladjern er en god kombinationsløsning, der fungerer godt til både fladt og krøllet hår,« siger Nikolina Pavlovic.

»Produktet fra Babyliss er meget prisbilligt,« siger Emelie Neogard. Det fun-gerer fint med både tørt og fugtigt hår og giver en fin volumen.

»Philips’ bidrag er lidt af en skuffelse. Designet er anderledes, og fladjernet ligner en kam. Det skal føres igennem håret gentagne gange, hvis du vil opnå et godt resultat,« siger Joanna Kron. Det når heller ikke tæt nok på hovedbunden og mister holdet ved hårspidserne,« afslutter hun.

GHD IV Styler (6 ud af 6 stjerner) – Testvinder
Testens dyreste og mest luksuriøse fladjern med keramiske plader, der skinner som guld. GHD’s keramiske fladjern er meget let at bruge med en on/off-knap og en ledning med kugleled, så man undgår sammenfiltring. Fladjernets keramiske plader glider glat gennem håret og giver et blankt og stylet look. De afrundede kanter gør, at fladjernet også fungerer fremragende som krøllejern. Leveres med stilfuldt opbevaringsetui i blødt stof.
Billigst: 1.575 kroner (Drytrend.com)

 

OBH Nordica Straight & Curl Nano Pro (5 ud af 6 stjerner)
OBH Nordicas fladjern kan både glatte og krølle dit hår. Fladjernet er udstyret med nano-keramiske belægninger på varmepladerne, der reducerer friktion mod håret og giver en mere skånsom behandling. Fladjernets temperatur kan justeres til mellem 120 og 230 grader. Bagsiderne bliver varme, så man skal passe på, man ikke brænder sig. Leveres med en stoftaske til opbevaring.
Billigst: 541 kroner (Skiftselv.dk)

Babyliss ST227E (5 ud af 6 stjerner)
Testens billigste fladjern. Effektivt fladjern til styling af både helt tørt og håndklædetørt/fugtigt hår, der giver både glans og fylde. Lynhurtig opvarmning og temperaturstyring med fem forskellige indstillinger – herunder en maksimumtem- peratur på 200 grader. Ledning med kugleled giver mindre ledningsrod. Leveres med varmebestandig opbevaringstaske. Prisbillig.
Billigst: 318 kroner (Elgiganten.dk)

Philips HP8297 (3 ud af 6 stjerner)
Et usædvanligt udseende fladjern, der kan være besværligt at bruge. Fladjernet har keramiske plader, der giver minimal friktion og en naturlig volumen. Den plejende ion-funktion giver et glat og skinnende hår. Justerbar temperatur med digitalt display. Giver ikke lige så gode resultater som testens øvrige fladjern.
Billigst: 440 kroner (Skiftselv.dk)

Af Henrik Djuner, journalist@pricerunner.com

www.pricerunner.com


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media