Fire kompakte alternativer udfordrer systemkameraet
Pricerunners testpanel tester fire kameraer i klassen mellem de enkle peg og klik-kameraer og de traditionelle systemkameraer.
»Mit systemkamera er ikke helt nyt længere, og skulle jeg købe et nyt i dag, ville det blive Samsung NX10. Det er bedre på alle punkter og kan optage i hd,« siger Josephine Sjöqvist.
»Jeg gider ikke skifte objektiv, og sådan tror jeg, at der er mange, der har det, derfor foretrækker jeg Powershot G11 og CoolPix P100,« siger Alexander Olofsson.
»Jeg er enig,« siger Andreas Hoas. G11 er rigtig godt, men for dyrt. P100 har en fed zoom, men er lidt for stort.
»Ricoh skal have ros for at levere et nyt format, desværre bliver det lidt for dyrt at investere i kameraet og flere objektiver,« siger Sejla Pendek.
Testvinderen Samsung NX10
Samsung NX10 KARAKTER: FEM UD AF SEKS GLOBER
Stor billedsensor giver en fantastisk billedkvalitet, som overgår flere systemkameraer. Udmærket støjhåndtering. Eftersom kameraet ikke har spejl, er det nemt at have med sig. Udskifteligt objektiv. Optager i hd og gør det godt. Testens dyreste. 14,6 Megapixel, 3,0″ amoled-display, optager i
1280 x 720 px, 353 g, 123 x 87 x 39,8 mm.
Billigst: 4.271 kroner (Computersalg.dk)
Dyrest: 5.456 kroner (Titandata & Supplies A/S)
Canon Powershot G11 KARAKTER: FIRE UD AF SEKS GLOBER
Canons G-serie har længe stået for høj kvalitet, og G11 er ingen undtagelse. Tager glimrende billeder, men ikke helt så fantastiske som NX10 på grund af den mindre billedsensor. Zoom-funktionen kan kun lige godkendes. Optager i vga – ikke i hd. 10 Megapixel, 5x zoom, optager i
640 x 480 px.
Billigst: 3.615 kroner (Kamerashop.dk)
Dyrest: 5.299 kroner (Betafon)
Nikon Coolpix P100 KARAKTER: FIRE UD AF SEKS GLOBER
Det enorme zoom-niveau på 26x dækker stort set enhver hobbyfotografs behov. Hurtigt og i stand til at optage i full-hd! God kvalitet til pengene, men hverken billed- eller videokvalitet har en chance mod det mere end dobbelt så dyre NX10. Testens største. 10,3 Megapixel,
26x zoom, optager i 1920 x 1080 px.
Billigst: 2.343 kroner (Pixmania.com)
Dyrest: 3.021 kroner (AnyMAC)
Ricoh GXR KARAKTER: FIRE UD AF SEKS GLOBER
Helt nyt format fra Ricoh. Objektivet, med indbygget billedsensor og billedprocessor, er utroligt nemt at skifte. Lille format, men fantastisk billedkvalitet. Minus for den lidt langsomme autofokus på 50 mm-objektivet. 12,3 Megapixel (GR A12 59 mm F2,5), optager i 1280 x 720 px.
Billigst: 2.995 kroner (Altidengodhandel.dk)
Dyrest: 3.416 kroner (Pixmania.com)
Testen er lavet i samarbejde med Pricerunner.dk
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
