metroXpress.dk

TEST: Fem varme nyheder til håret

En rejsehårtørrer er et must på farten, hvis du ikke vil have isklumper i håret, når du suser ned ad pisterne


Der er ikke noget, der siger: ‘Jeg skal ud at rejse’, som indkøbet af en rejsehårtørrer. Her er de fem, vi bedst kan lide i øjeblikket. For mere information tjek amazon.com

1. Den sødeste: Corioliss Mini Vintage Travel Dryer UKMVF Floral, ca. 225 kr.

Denne lille, men perfekt formede tørrer med sin re-trostyling og supernuttede blomsterprint fik alle damerne på redaktionen til at dåne. Den er virkelig fin. Heldigvis er den også god at bruge. Noget mærkelig teknologi betyder, at motoren på 88 watt skubber mere luft af sted, end den burde, og det er bare let at få hele frisuren tør. Der er to slags volt at vælge imellem, en lille taske, ekstra mundstykke, en hængesnor og, ikke mindst, tre fantastiske design.


2 Den bedste kombi: VO5 ‘On the Go’ dobbeltpakke, ca. 270 kr.

Glattejernet og hårtørreren her er små og helt klart designet til at rejse. Hver for sig kan de sagtens passe ned i en håndtaske, mens begge på samme tid måske bliver lidt proppet. Tørreren har såkaldt MaxAir-teknologi og en keramisk overflade, der med sin Tourmaline-teknologi producerer ioner, som får håret til at skinne. Men man må nok sige, at det er i underkanten af, hvad man har brug for til hverdagsbrug. Miniglattejernet fungerer til gengæld fantastisk godt. Rejsetaske er inkluderet.

3. Den mindste: Opal London Hairdryer To Go, ca. 140 kr.

Her er en virkelig lille sag – 11 centimeter. Og dermed er den næsten mindre end stikket. Den er også meget pink. På håndtaget kan du vælge mel-lem tre elektriske funktioner og to volt-indstillinger, og så kan hårtørreren foldes helt fladt sammen. Den passer perfekt i den lille bomuldspose, som næsten kan være i dine cowboybukser. Og så blæser den som en jumbojet, der er ved at lette, eller hvad? Ikke helt, den er kun på 450 watt, men den tørrer nu ret effektivt og fylder ikke mere end din Blackberry.


4 Den, der ikke ligner en rejsehårtørrer Remington Style: D5005 Compact Diffuser 2000, ca. 140 kr.

Okay, så den er lidt mindre end hverdagsversionen, men den er ikke en oplagt kandidat i kategorien af rejsehårtørrere. Til gengæld blæser den ved 2.000 watt – det er ret usædvanligt for en rejsehårtørrer. Remington smider også en diffuser og et ekstra mundstykke med i købet, og det er jo dejligt, men betyder også et par sko færre i kufferten. Noget rigtig fedt ved den er dens True Cold Shot-knap, som giver et ordentligt skud kold luft.


5. Den bedst sælgende: Sassoon Limited Edition Green VS526LEUK1Travel Hair Dryer, ca. 140 kr.

Denne tørrer er en af favoritterne på Amazon, og det er ikke så mærkeligt. Den er kompakt (ikke bare lille), kraftig (hele 1.800 watt at lege med), to indstillinger for varme og to for kraft, sammenfoldeligt håndtag og en koldknap. Og så er en del af charmen, at den fås i så mange forskellige ‘pop art’-farver. Et godt valg. Kommer med to volt-indstillinger, opbevaringstaske og rejseadapter.
Alle hårtørrerne kan købes på www.amazon.com


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media