metroXpress.dk

TEST: Fire kaffemaskiner

Pricerunners testpanel tester fire kaffemaskiner, der henvender sig til alle kaffeelskere

Krups KM5065

Alle testens kaffemaskiner brygger varm og velsmagende kaffe. Det, der skiller dem ad, er primært design og funktioner.

»Cuisinart er kaffemaskinernes flagskib. Friskbrygget kaffe om morgenen er noget af det bedste i verden,« siger Josephine Sjöqvist.
»Min favorit er Krups,« siger Andreas Hoas. Den er flot, let og har en stor kande. Og så er prisen helt i bund!

»Derimod kunne vandbeholderen godt have været udformet lidt bedre,« tilføjer Josephine.

»Moccamaster er enkel og støjsvag, og så brygger den efter min mening den bedste kaffe,« siger Nikolina Petreska.

»Jeg kunne ærligt talt næsten ikke smage forskel på kaffen,« siger Alexander Olofsson, og derfor foretrækker jeg Brauns maskine. Den er testens billigste, brugervenlig og udstyret med en timerfunktion præcis som testens dyreste modeller.

Krups KM5065 TOPKARAKTER – 6 stjerner

Kaffemaskinen er specialdesignet af en af Skandinaviens mest kendte industrielle designere, Björn Dahlström. Men maskinen er ikke blot køn, den er også brugervenlig. Den har timerfunktion, så du kan vågne op til færdigbrygget kaffe. Vandbeholderen er desværre kaffemaskinens eneste svaghed. Den er for lille og for svær at fylde. God pris! Bryggetid, 10 kopper: cirka 6 minutter. Vandbeholderens volumen: 1,6 liter. Dryp-stop: Ja. Timer: Ja. Automatisk slukning: ikke oplyst.
Billigst: 691 kroner (Skiftselv.dk)
Dyrest: 813 kroner (Redcoon.dk)

Moccamaster KBC741    TOPKARAKTER 6 stjerner

Moccamaster er hurtig og støjsvag, og kaffen smager perfekt. Maskinen er udstyret med dryp-stop og mulighed for automatisk slukning. Moccamaster er den eneste kaffemaskine i testen, der ikke har en timer. Varmepladen har to indstillinger at vælge mellem. Maskinen advarer også mod kalkophobning.
Billigst: 999 kroner (Elgiganten Online)
Dyrest: 1.359 kroner (Komplett.dk)

Cuisinart DGB900BCE    5 stjerner

En funktionsrig kaffemaskine med indbygget kaffekværn – det perfekte valg for dig, der vil have friskmalet kaffe hver morgen! Den har timerfunktion, så du kan vågne op til friskbrygget kaffe. Fungerer også med almindelig filterkaffe.
Billigst: 1.649 kroner (Skiftselv.dk)
Dyrest: 1.999 kroner (Wupti.com)

Braun KF590    5 stjerner

En traditionel og pæn kaffemaskine, der helt sikkert er pengene værd. Brygger hurtigt og holder en fin temperatur. Brauns kaffemaskine er den eneste, der har en drejelig filterholder. Den har et specielt vandfilter, som fjerner vandets klorsmag. Blandt ekstrafunktionerne finder vi en timer, automatisk dryp-stop samt automatisk slukning.
Billigst: 675 kroner (Tretti.dk)
Dyrest: 995 kroner (El-forretningen.dk)


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media