metroXpress.dk

Tinglysningskaos koster ejendomsselskaber 1 mia per måned

Siden Tinglysningretten i september sidste år blev digitaliseret har danske ejendomsselskaber tabt mellem 3 og 4 mia. kr. på grund af langsommelig tinglysning.

Udregningen er foretaget af brancheorganisationen Ejendomsforeningen Danmark og er baseret på, at godt 10.000 af de i øjeblikket 57.000 ubehandlede sager, der stadig tynger Tinglysningsretten i Hobro stammer fra erhvervsejendomme.

Skærmbillede fra Tinglysningsrettens hjemmeside.

Skærmbillede fra Tinglysningsrettens hjemmeside.

Det skriver dagbladet Børsen.

»Vi har kendskab til sager, der koster helt op imod 250.000 kr. ekstra i mellemfinansiering om måneden,« fortæller adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Torben Christensen.

Han frygter, at de lange ventetider kan få fatale konsekvenser for nogle ejendomsselskaber.

Ejendomsforeningen Danmark baserer sine udregninger på, at der på hver sag i gennemsnit er et rentetab på 100.000 kr om måneden og en ventetid på 90 dage – fordelt på 10.000 sager giver det et sammenlagt månedligt tab på 1 mia. kr.

»Vi frygter, at får Tinglysningsretten ikke ændret kadancen, så står vi til september – efter et år med digital tinglysning – med et tab på 12 mia. kr.

I forvejen er ejendomsmarkedet bombet helt ned. Får vi en regning i den størrelse, så bliver det rigtig vanskeligt at håndtere,« siger Torben Christensen.


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media