metroXpress.dk

Tjen 100.000-vis af kroner – sammensæt selv din pensionsnedsparing

Pension behøver ikke at være kompliceret. Sammensæt selv din pension – det er nemt og du sparer ca. 100.000 kr. pr million kr. formue over 10 år. Og så skal du kun bruge omkring 1 time på din pension hvert 5. år.

Jesper Ihlemann er selvstændig pensionrådgiver for Optimalpension.dk og tidligere direktør i Forstædernes Bank med ansvar for egenbeholdning og risikostyring.

Jesper Ihlemann er selvstændig pensionrådgiver for Optimalpension.dk og tidligere direktør i Forstædernes Bank med ansvar for egenbeholdning og risikostyring.

Har du eksempelvis sparet 1 mio. kr. op via en kapitalpension, og du gerne vil fordele beløbet over 10 år – gør du følgende:

Opret et depot i din bank eller via en net-bank. Alle pensionsdepoter er via lovgivningen kreditorbeskyttet, så din pensionsopsparing er 100 % beskyttet, uanset hvilken bank du anvender.

Køb for 1/2 mio. kr. i en investeringsforening, der investerer i alle betydelige aktier og obligationer i verden – også kaldet et verdensindeks. Lad denne investeringsforening ligge til forretning på dit depot de næste 5 år.

For den anden 1/2 mio. kr. køber du 5 Flex-obligationer. En F1-, en F2-, en F3-, F4-og F5-obligation. Idet du holder hver obligation til udløb, vil disse 5 obligationsinvesteringer være risikofri. Du kender forrentningen med 100 % sikkerhed.

Hvert af de næste 5 år vil en obligation udløbe primo året. Så står du med et kontantbeløb til forbrug. Det kan du elektronisk fordele ud over hele året via din web-bank.

Når der er gået 5 år sælger du den oprindelige ½ mio. kr. i verdensindekset, og køber igen en F1-, en F2-, en F3-, F4- og F5 obligation.

På denne måde får du ikke bare Danmarks laveste pensionsomkostninger, du sparer ca. 100.000 pr. mio. kr. formue, men også den nemmeste pension. Indsatsen er under en time i opstartsfasen.

Det hele kører af sig selv. I de 5 år, du investerer i verdensindekset, får du markedsafkastet til lave omkostninger og samtidig har du en stor risikospredning.

Det, der er karakteristisk for et verdensindeks er, at ud af alle investeringskombinationer har verdensindekset fremadrettet den bedste forudsætning for at give dig det højeste afkast, når man ser på risiko.

Som det ligeledes fremgår af Erhvervsministeriets såkaldte ”Bremer-rapport”, så opnår du den størst mulige risikospredning ved at købe alle betydelige aktier og obligationer. Herved opnår du en markant risikoreduktion uden at miste afkastet fra aktierne.

Populært sagt opnår du et aktieafkast til obligationsrisiko.

Samtidig indeholder et verdensindeks alle de fabrikker, hvor dit fremtidige forbrug kommer fra. Det giver dig en god købekraftsikring, fordi dine investeringer hele tiden følger udviklingen på priserne på de varer, du skal købe om mange år.

Stiger olien – stiger dine olieinvesteringer også og omvendt.

Når du investerer i et verdensindeks, er du over tid bedst muligt sikret, at dine investeringer giver markedets forventning til afkast plus prisudviklingen på de varer, du skal bruge som pensionist.

Modellen kan ligeledes anvendes for en 20 års udbetalingsprofil. Her vil fordelingen være:

0-5 år:           75 % Optimal Pension og 25 % Flexobligationer

5-10 år:         50 % Optimal Pension og 50 % Flexobligationer

10-15 år:          25 % Optimal Pension og 75 % Flexobligationer.

15-20 år:         100 % Flexobligationer.

Her er besparelsen ca. 150.000 kr. pr. million.


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media