Dansk erhvervsliv lægger op til et hårdt opgør om lønnen ved overenskomstforhandlingerne, som starter om to dage.
En ny konjunktur-undersøgelse lavet af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen blandt 796 danske topchefer viser, at næsten hver tiende virksomhed i industrien budgetterer med direkte lønfald i 2010. 
Det er kun få uger siden, at Dansk Metal blæste til kamp mod en nulløsning, ligesom LO har slået fast, at dansk økonomi – trods krisen – levner plads til en lønvækst på 2,75 pct. i 2010.Hos erhvervslivets hovedforhandler DI afviser man at udtale sig om de konkrete overenskomstforhandlinger.
Men i forhold til den nye analyse fra Greens røber DI’s cheføkonom Klaus Rasmussen gerne, hvor usædvanligt han finder det, når næsten 10 pct. af virksomhedslederne ligefrem regner med at skulle reducere lønningerne i år.
»De budgetterede lønstigninger er i det hele taget klart lavere, end hvad man er vant til at se, og må ses som udtryk for, at virksomhederne – efter det historiske dyk i afsætningen – har indset det akutte behov, der er for at genoprette den danske konkurrenceevne, hvis vi skal gøre os håb om at koble os fuldt ud på det internationale opsving,« siger Klaus Rasmussen.
Kilde: Dagbladet Børsen
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
