metroXpress.dk

Topskat slår alle rekorder

Antallet af folk, der skal betale ­top­skat, stiger voldsomt de næste år

Foto: Colourbox

Topskatten er på vej mod et eksplosivt comeback. De næste tre år vil antallet af topskatteydere stige med 300.000 skatteydere, skriver Børsen. I 2011 vil 12 procent af skatteyderne betale topskat, og det tal vil stige til 18 procent i 2013.

Dermed præsterer Venstre og de konservative en skarpere stigning i antallet af topskatteydere, end det nogensinde var tilfældet under tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Og det gør ondt på en konservativ skatteordfører.

»Vi går med til det her, fordi det vil se socialt skævt ud og være usolidarisk, hvis ikke alle bidrager til genopretningspakken. Også dem som ville have fået fordel af topskattegrænsen. Så for at det skulle være politisk spiseligt, måtte vi gå med til, at flere skulle betale topskat. For at aftalen kunne fungere, måtte vores kernepolitik også bidrage,« siger Mike Legarth, skatteordfører for de konservative, til Børsen.

Den voldsomme stigning betyder, at 850.000 danskere skal betale topskat. Det er en direkte effekt af VK og DF’s redningsplan for dansk økonomi – den såkaldte genopretningspakke. Lovforslaget betyder, at topskattegrænsen vil blive fastfrosset, og det forventer regeringen at hente 5,7 milliarder kroner på i løbet af 2011-2013.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media