metroXpress.dk

Tusinder vil miste deres dagpenge

Over 3.500 ville fra juli til september i år have mistet retten til dagpenge, hvis dagpengereformen allerede var trådt i kraft, viser tal fra a-kasserne. V og K afviser tallene

 Det har store økonomiske følger at miste retten til dagpenge. Er man gift, skal ens ægtefælle forsøgre en. Og har man en formue,  skal den være brugt, før man kan få kontanthjælp.

Det har store økonomiske følger at miste retten til dagpenge. Er man gift, skal ens ægtefælle forsøgre en. Og har man en formue, skal den være brugt, før man kan få kontanthjælp. Foto: Colourbox

Kamp om tallene

• AK-Samvirke vurderer, at op mod 14.000 personer årligt vil miste dagpengene og dermed blive kontanthjælpsmodtagere eller må leve af egen eller ægtefællens formue eller lønindkomst, når dagpengereformens halvering af dagpengeperioden fra fire to år er fuldt indfaset i 2014. Dynamiske effekter af reformen er er ikke medregnet.
• Beskæftigelsesministeriet oplyser, at omkring  9.500 fuldtidspersoner vil overgå fra dagpenge til kontanthjælp i 2014. Dertil kommer et ikke nærmere defineret antal fuldtidspersoner på dagpengene, som vil overgå til selvforsørgelse og må leve af egen eller ægtefællens formue og/eller lønindkomst. • Dynamiske effekter af reformen er ikke medregnet. (Fuldtidspersoner dækker over et højere antal konkrete danskere, da der for eksempel godt kan gå 10 konkrete mennesker på ni fuldtidspersoner)

Tusindvis af dagpengemodtagere vil ryge på kontanthjælp eller sælge hus og bil som følge af dagpengereformen. Fra juli til september i år ville 3.529 danskere have mistet dagpengene, hvis reformen var trådt i kraft. Det viser en ny opgørelse fra a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke. Fortsætter tendensen vil omkring 14.000 danskere ifølge AK-Samvirke årligt miste dagpengene, når reformens halvering af dagpengeperioden fra fire til to år har fuld effekt i 2014.

Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, erkender dog, at det reelle antal bliver lavere, fordi stramninger af dagpengereglerne erfaringsmæssigt får dagpengemodtagere til at søge flere job. Men han frygter, at effekten bliver lille denne gang.

»Langtidsledigheden er stegt kraftigt, siden krisen satte ind. Der gør det  sværere end ved tidligere afkortninger af dagperioden at få folk i job, før de rammer det nye loft,« siger han.

Frem mod den 1. juli 2012, hvor dagpengereformen træder i kraft, vil AK-Samvirke løbende offentliggøre nye opgørelse over dagpengemodtagere, der har overskredet den kommende toårsgrænse.

»Det kan forhåbentlig få politikernes øjne op for, at det var meget voldsomt at skære dagpengeperioden ned til to år, og at der er brug for at styrke  indsatsen for de langtidsledige. Den halve milliard kroner, regeringen har afsat til dem, forslår et vist sted, når regeringen med den anden hånd har skåret cirka tre gange så meget på aktiveringsindsatsen,« siger Verner Sand Kirk.

Det afviser arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle (K):

»Vi har ryddet op i den skov af aktivering og pipfugle-kurser, der var. Nu målretter vi indsatsen mod de langtidsledige og virksomhedsrettet aktivering. Det vil give et bedre og billigere aktiveringssystem.«


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media