Unge modeller arbejder uden sikkerhed

Lange dage og korte karrierer. Modebranchen er kendt som et hårdt sted at arbejde. Derfor er det et problem, at modeller ned til 15-16-års alderen ikke kan få svar på spørgsmål om løn, overarbejde og ondt i fødderne.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Der er nemlig ingen uafhængig fagforening, man kan ringe til, og intet netværk af modeller, skriver metroXpress.

»Modebranchen er det rene Klondyke. Et område, der i særlig grad er ureguleret, og som unge mennesker går ind i, fordi de drømmer om at blive supermodel,« siger LO-sekretær med ansvar for ungdomsarbejde Ejner K. Holst, der tvivler på, at arbejdsgiverne har mod til at sige nej til de lukrative aftaler på vegne af deres unge modeller.

Også Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser kritiserer, at modellerne er overladt til de modelbureauer, der lever af at tjene penge på dem.

»Hvis modellerne vil have en identitet og være med til at præge branchen som modspiller til modelbureauerne, så burde de organisere sig, men det er der bare ikke tradition for,« siger Steen Andersen, leder af foreningens sekretariat.

Unique Models har cirka 200 modeller i Danmark, og direktør Jacqueline Friis-Mikkelsen vurderer, at cirka 60 procent er under 18 år.

»Det er helt individuelt, hvad vores modeller tjener, og hvordan og hvor meget de arbejder. Vi vurderer fra sag til sag, hvordan et givent job passer til vores models situation, alt efter om de er i gang med uddannelse, skriver afgangsopgave eller lignende. Det er standardprocedure at være i kontakt med forældrene,« siger hun til metroXpress og understreger, at modeljobbet for de fleste ikke er en guldrandet forretning.

Skuespillere og musikere er samlet i Artistforbundet, der kun tæller enkelte modeller. Et fagforbund for modeller eksisterer ikke.

Eva Kruse fra Danish Fashion Institute anslår, at der findes et par hundrede modeller, og at de færreste er professionelle. Hvor meget de tjener, arbejder og hvor man­ge, der er under 18 år, er der ingen, der præcist ved.

Af Alex Belmark

På forsiden lige nu

Specialenhed i PBS jagter kortsvindlere

Privatdetektiv krydret med et særligt talent for tal. Sådan kan Jesper H. Larsens job i PBS’ afdeling for kortmisbrug beskrives...

Stort potentiale i bankaktier

Positive resultater fra de europæiske stresstest og kapitalkrav der blev mindre skrappe end forventet har sendt bankaktier i europa og USA på [...


Få fuld adgang til de nyeste tip, der kan give dig en bedre privatøkonomi ved at abonnere på vores nyhedsbrev - ganske gratis! Hvis du fortryder er det let at afmelde sig igen. Skriv din email-adresse:


Relaterede artikler:

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar herunder, eller trackback fra din egen hjemmeside. Du kan også abonnere på kommentarer herfra via RSS.

Din email bliveraldrig delt med uvedkommende. Du skal udfylde de markerede felter *

>