metroXpress.dk

Vestas får mindre kinesisk ordre

Vestas har fået en ordre fra Kina på 18 møller med en samlet kapacitet på 36 megawatt (MW). Det oplyser selskabet på sin hjemmeside

Ordren kommer fra China Longyuan Power Group, som er den største vindenergiudvikler i Kina. Selskabet blev børsnoteret i 2009 i Hong Kong, hvor det hentede mere end 10 milliarder kroner, som skal bruges til aggressiv vækst, oplyser Vestas.

Den danske vindmøllegigant har tidligere fået ordrer fra selskabet. De 18 vindmøller skal installeres i Fujian-provinsen, hvor Vestas samlet har modtaget ordrer for over 150 MW.

Ordren indebærer idriftsættelse af møllerne samt en serviceaftale. De bliver leveret i tredje kvartal af 2010.

/ritzau/


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media